FinansWatch

Medie: Bank of England vil ikke sende renten i minus

Bank of England kan sænke renten til et rundt nul, men bankens guvernør, Mark Carney, har ingen interesse i negative renter. Det skriver The Guardian.

Mark Carney har ingen intention om eller interesse i at sænke den toneangivende rente til under nul, men til gengæld vil guvernøren bruge alle andre tilgængelige værktøjer for at håndtere en nedgang i Storbritanniens økonomi.

"Hvis vi er i en position, hvor økonomien har brug for yderligere stimuli (...), kan vi sænke renten mod nul. Vi kan også iværksætte yderligere opkøb af en vifte af aktiver," siger Mark Carney ifølge The Guardian ved en høring i det britiske parlament.

Men bankens pengepolitiske komité (MPC) vil ikke sænke den nuværende toneangivende rente til under nul fra det nuværende niveau på 0,5 pct., skriver avisen. Årsagen er bekymring for, at negative renter kan ramme de britiske bankers indtjening og hæmme de britiske boligforeninger.

"Vi tager den potentielt kontraproduktive effekt på både ejendomssektoren og den finansielle sektor mere generelt meget seriøst," sagde Mark Carney ifølge The Guardian.

 

 

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Seneste Internationale finansvirksomheder

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere