onsdag 19. juni 2013
Magasinforside.jpg
Log ind Opret login

Myndighederne gransker Morgan Stanley efter Facebook-notering

Af MATHIAS BENCKE FREMMEN
Offentliggjort 23.05.12 kl. 09:30

Morgan Stanley, der førte Facebook på børsen, skal nu i vidneskranken, da der er tvivl om, om banken har haft en uheldig dobbeltrolle i processen.

Facebooks gigantiske børsnotering sætter sig uden problemer på tronen som årets mest omtalte af slagsen. Og virakken er ikke blevet mindre, efter noteringen er gennemført. Financial Times skriver i dag, at myndighederne i Massachusetts kræver, at storbanken Morgan Stanley officielt skal i vidneskranken om sin rolle i børsnoteringen.

Morgan Stanley var ledende underwriter på børsnoteringen, og i kølvandet på noteringen er der opstået tvivl om bankens rolle.

Kort før aktierne blev udbudt valgte banken at øge mængden af aktier med 25 pct. og samtidig øge prisen på aktierne. Det skete angiveligt samtidig med, at bankens analytikere nedskrev forventningen til Facebooks fremtidige omsætning på baggrund af en udmelding fra Facebook selv.

Ifølge Financial Times kommunikerede analytikere i JP Morgan og Goldman Sachs - de to andre underwritere - også sænkede omsætningsmål til investorerne.

Anklagen lyder nu, at bankerne skulle have brugt intern viden fra rollen som underwriter, til at oplyse investorerne om Facebooks sænkede omsætningsforventning idet ingen af banker tolkede meddelelsen fra Facebook i samme retning.

Ifølge Financial Times måtte underwriting-bankerne ikke sende skriftligt materiale om Facebook til sine kunder i tiden op til børsnoteringen - hvilket Morgan Stanley altså mistænkes for at have gjort.

Aktiekursen er faldet med 20 pct., siden aktien blev frigivet mandag. Det har pustet til spekulationerne om, at aktierne måske - mod bedre vidende - var prissat for højt.


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste internationale finansvirksomhederblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010