lørdag 25. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Kritik af Finansiel Stabilitets mænd i Amagerbanken

Af HEIDI BIRGITTE NIELSEN
Offentliggjort 17.04.12 kl. 12:00

Der er ikke grundlag for erstatningsansvar, men advokatundersøgelsen af Amagerbanken retter dog kritik af Finansiel Stabilitets to bestyrelsesmedlemmer i banken.

hove

Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten

Steen Hove og Steen Hemmingsen burde have delt deres viden om Finansiel Stabilitets vurdering af Amagerbankens situation med de resterende bestyrelesmedlemmer, da de indtrådte i bestyrelsen i efteråret 2010. Desuden forsømte de to bestyrelsesmedlemmer deres pligter da de undlod at stemme om kvartalsrapporten.

Det konkluderer den netop offentliggjorte advokatundersøgelse, der gennemanalyserer banken op til krakket i februar 2011.

Advokat Jens Christensen antager at de to bestyrelsesmedlemmer var bekendt med Finansiel Stabilitets vurdering af bankens nedskrivningsbehov og generelle økonomiske situation, samt at de valgte ikke at dele denne viden med resten af bestyrelsen.

"Såfremt det ikke er tilfældet, finder jeg, at oplysningen er af så væsentlig betydning for arbejdet i bestyrelsen, at Steen Hove og Steen Hemmingsen burde have delt deres viden med den øvrige bestyrelse, evt. ved en frigørelse af en mulig tavshedspligt," skriver advokaten.

Skulle have stemt

Hove og Hemmingsen undlod i forbindelse med aflæggelsen af regnskab for 3, kvartal 2010 at stemme for eller imod rapporten. Det medfører også kritik fra advokaten.

"Jeg finder, at Steen Hove og Steen Hemmingsens undladelse af at stemme om delårsrapporten ikke er i overensstemmelse med deres pligter efter FIL § 185," skriver han.

Fra bestyrelsesmødet, hvor de to meddelte deres manglende vilje til at stemme om rapporten, fremgår det af referatet at de trods deres bekendtskab med finansiel stabilitets vurdering af banken, ikke følte at de havde nok information til at vurdere regnskabets korrekthed.

"Steen Hemmingsen tilføjede, at det bestemt ikke var ønsket at skabe uro, men at han og Steen Hove ikke følte, at man i den forløbne periode har erhvervet tilstrækkelig viden om bankens samlede engagementer til på kvalificeret vis at forholde sig til delårsrapporten og derfor undlader at stemme. Endvidere har der ikke været kontakt til hverken intern eller ekstern revision ej heller på revisionsudvalgsmødet ligesom det fortsat er usikkerhed omkring en række engagementer. Steen Hemmingsen fastslog at der ikke var tale om at udtrykke mistillid til bankens delårsrapport, men at han og Steen Hoves holdning som også tidligere udtrykt er af rent konstaterende karakter," står der i referatet.

Senere blev banken dog tvunget til at udsende en fondsbørsmeddelelse, hvor de to manglende stemmer blev ændret til stemmer imod regnskabet, idet bestyrelsen har pligt til at stemme enten for eller imod og ikke bare kan afstå fra at tage stilling.


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste amagerbankenblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010