FinansWatch

Tilsyn: Pensionskunder mangler rådgivning ved digitalt risikoskift

Når pensionskunder bruger pensionsselskabernes hjemmesider for at ændre deres risikoprofil, får de en al for sløj vejledning og rådgivning, lyder det fra Finanstilsynet.

Den er gal med en række af de danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, når det gælder de digitale selvbetjeningsløsninger, som de tilbyder, når kunderne vil ændre deres risikoprofil på deres markedsrenteprodukt.

Sådan lyder det fra Finanstilsynet i en ny rapport, som konkluderer, at det er så grelt, at selskaberne "bevæger sig på kanten af deres rådgivningsforpligtigelse" i bekendtgørelsen for god skik for finansielle selskaber.

"Det skyldes, at kunderne her har mulighed for at foretage nogle dispositioner, hvor der i høj grad kan være behov for rådgivning og oplysning om risici. En sådan rådgivning er ikke entydigt tilstede i alle selskaber. Vigtigheden af rådgivning ligger i pensionsmidlernes egenskab som fremtidigt forsørgelsesgrundlag, i modsætning til investering af frie midler, som typisk sker for et overskud i håbet om at forsøde tilværelsen udover basal forsørgelse," lyder det i rapportens konklusion.

Sløj digital rådgivning

Undersøgelsen består i, at Finanstilsynet har bedt ni livs- og pensionsforsikringsselskaber redegøre for, hvordan de hver især informerer og rådgiver, når kunderne ønsker at skifte risikoprofil i et markedsrenteprodukt. Dog kun for de produkter, hvor det er selskabet, der sammensætter investeringerne.

Tilsynet konkluderer, at alle ni selskaber fint overholder reglerne, når det gælder fysisk rådgivning, men billedet ser helt anderledes ud, når det gælder de digitale selvbetjeningsløsninger, hvor der ikke står en rådgiver klar med råd og hjælp.

"Flere selskaber udbyder selvbetjeningsløsninger til skift af risikoprofil, uden at de har nogen form for investeringsguide eller test. Kunderne må altså selv søge informationer om investering og risici på hjemmesiden og i produktbeskrivelser, hvis de vil klædes på, inden de eventuelt selv skifter investeringsmåde," skriver tilsynet.

Kan overse guide

Selv i de selskaber, som har investeringsguider, er der problemer. Guiden ligger nemlig ikke alle steder sammen med muligheden for at foretage et skift af risikoprofil.

"Det er altså ikke en forudsætning for at skifte risikoprofil, at en kunde har gennemført investeringsguiden, og kunden bliver måske slet ikke opmærksom på, at en sådan guide eksisterer," lyder det videre fra tilsynet.

"Kunderne kan altså i de fleste selskaber gå direkte ind på selvbetjeningsplatformen uden at teste sig selv og måske helt uden at opdage, at muligheden for test overhovedet er til stede, alt efter hvor intuitivt brugergrænsefladen er bygget op."

Ingen begræsninger

Et andet problem ifølge tilsynet er, at med undtagelse af et enkelt selskab i undersøgelsen, så har ingen af selskaberne sat begrænsninger eller spærringer op for kundernes muligheder for at skifte mellem risikoprofilerne.

"Det betyder, at en kunde f.eks. kan skifte fra et livscyklusprodukt med lav risiko til et højrisikoprodukt med fast fordeling, hvilket er et skift, som kan betyde en forskel på over 50 pct. i risikobetonede investeringer. Sidstnævnte produkt er desuden kendetegnet ved ikke at skalere risikoen ned, når kunden nærmer sig pensionering," skriver tilsynet, som udpensler problemstillingen:

"En kunde kan med andre ord en måned før pensionering gå fra en defensiv lavrisikoinvestering til et produkt med 100 pct. risikobetonede offensive investeringer uden nogen form for advarsel og information om de mulige konsekvenser af handlingen."

Flere røde blink, tak

Ifølge tilsynet bør kunderne i langt højere grad møde advarsler og information i forbindelse med et skift af risikoprofil og ikke mindst, når skiftet sker til højere risiko, og når kunderne samtidig har en lav investeringshorisont.

Som et andet punkt nævner tilsynet også, at to ud af de ni selskaber giver kunderne mulighed for at vælge sig ud af forvaltning og over i et unit link-produkt, dvs. hvor kunderne selv overtager overvågningen af investeringerne i forhold til risiko, alder og investeringshorisont.

"Det er et ansvar, som kunderne i høj grad skal gøres klart. Ingen af selskaberne har dog specifik rådgivning om disse forhold tilknyttet funktionen," konstaterer tilsynet.

Svære spørgsmål

Endelig påpeger tilsynet, at de investeringsguider og test, som der trods alt findes, varierer meget i kvaliteten. Det gælder i forhold til såvel mængden af spørgsmål og udformningen.

F.eks. nævner tilsynet, at flere selskaber har meget subjektive spørgsmål, hvor de beder den enkelte kunde selv vurdere, hvor meget erfaring og viden de har om investering, og hvordan de vil reagere ved udefinerede tab. På samme måde bliver kunderne også spurgt om, hvor vigtig pensionsopsparingen vurderes at være i den samlede pensionistøkonomi.

"Det er et spørgsmål, der kan være meget svært at forholde sig til, hvis ikke man som kunde sidder med en prognose foran sig på sin fremtidige samlede pensionistøkonomi," skriver tilsynet.

Af rapporten fremgår det, at selskaberne bør rette ind på tilsynets opfordringer om at overholde god skik-reglerne, og at tilsynet om 12 måneder igen vil tjekke op på, om pensionsselskaberne er blevet bedre.

Forsiden lige nu

Seneste Forsikring og pension

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere