torsdag 23. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Danica Pension tredobler investeringer i alternativer til 20 mia. kr.

Af KASPER KRONENBERG
Offentliggjort 12.07.12 kl. 08:08

Danica vil over de kommende år øge sin andel af investeringer i alternativer som infrastruktur, vindmøller og unoterede mindre og mellemstore virksomheder. (Opdateret)

Danica Pension skruer gevaldigt op for investeringerne i såkaldte alternativer, som infrastrukturprojekter, ikke-noterede mindre selskaber og vindmøller.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Banks pensionsselskab, Danica Pension.

”Vi har allerede investeret 6 milliarder kroner i alternative investeringer, og i de kommende år vil det tal nå op i nærheden af 20 milliarder. Vi vil investere i blandt andet infrastruktur, vindmøller, samt ikke-børsnoterede små og mellemstore virksomheder. Vi investerer globalt, men det danske erhvervsliv vil også nyde godt af vores investeringer,” fortæller investeringsdirektør Peter Lindegaard fra Danica Pension ifølge pressemeddelelsen.

Af samme meddelelse fremgår det, at Danica Pension allerede i dag har alternative investeringer i sin portefølje, men nu investeres der betydeligt mere,som Danica vurderer vil være til gavn for kunder i både Danica Balance og Danica Traditionel.

Gode og mere stabile afkast

Danica skriver i meddelelsen, at de lave renteniveauer gør det til en udfordrende opgave at sikre kunderne gode afkast

”Tidligere kunne statsobligationer levere fornuftige afkast, stort set uden risiko. Sådan er det ikke længere. Investerer man i sikre statsobligationer – eksempelvis danske – så får man i dag en negativ real-rente. Ens penge bliver simpelthen mindre værd,” fortæller Lindegaard og kigger derfor også i anden retning.

”Vi forventer et afkast på 6-8 procent om året på vores alternative investeringer. Og samtidig forventer vi, at afkastet er mere stabilt, end det som vi henover de seneste år har oplevet på børserne. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at den her type af investeringer ikke bliver rentable i løbet af en eftermiddag. Når vi taler alternative investeringer, er der tale om en lang investeringshorisont,” siger Peter Lindegaard ifølge meddelelsen.

 

Danica vil ikke afvise obligationer fra MMV-virksomheder  


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste forsikring og pensionblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010