torsdag 20. juni 2013
Magasinforside.jpg
Log ind Opret login

Pensionsselskaber køber obligationer med negativ rente

Af HEIDI BIRGITTE NIELSEN
Offentliggjort 24.05.12 kl. 11:13

Nationalbanken udbød i dag torsdag for 6 mia. kr. indeksobligationer. Interessen fra investorerne var så stor, at renten endte med at være negativ.

Interessen for de nye indekserede obligationer, som Nationalbanken i dag udbød for første gang siden 80'erne, var så stor at renten endte med at blive negativ.

Udbuddet lød på 6 mia. kr. og med bud for 10,7 mia. kr. endte renten med at være negativ med 0,14 pct., skriver NP Investor.

Obligationerne udløber i 2023 og er inflationsindekserede, hvilket betyder at investorerne får et tillæg til renten hvert år, der svarer til inflationen. Det er også derfor, at investorerne er parate til at acceptere den negative rente.

Interessen for indeksobligationer er meget stor blandt pensionsselskaberne, fordi man ved at sikre sig et afkast, der svarer til inflationen sikrer opsparernes købekraft i fremtiden.

Indeksobligationer er ikke blevet udstedt i Danmark siden 80'erne, hvor man blandt andet benyttede dem til at finansiere alment boligbyggeri. Pensionskasserne har dog særligt de seneste år udtrykt et stærkt ønske om, at få obligationerne tilbage på markedet., og dette ønske har Nationalbanken altså lyttet til. Blandt de selskaber der har ønsket at investere i danske indeksobligationer er blandt andet PFA, ATP, Industriens Pension og Sampension

Bernstein bøjer sig for pensionspres  


Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch gratis
Mest læste forsikring og pensionblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen


Finansjob blue pin

Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010