Første kvartal 2012 har været langt mere lønsomt for forsikringsselskaber i Skandinavien efter en mild vinter. Det var derfor på forhånd ventet, at Trygs regnskab for første kvartal ville være en solid forbedring i forhold til Q1 2011.
Tryg går frem på bruttopræmieindtægter fra 5,038 mia. kr. til 5,142 mia. kr. Det sker blandt andet efter en del præmiestigninger i 2011.
Det er med til at forbedre det forsikringstekniske resultat bliver 268 mio. kr. mod 366 mio. kr. sidste år. Investeringsafkastet stiger markant fra 113 mio. kr. til 367 mio. kr.
Efter skat bliver det til 556 mio. kr. på bundlinjen for landets største forsikringsselskab. Sidste år blev det til 271 mio. kr. efter skat. Det giver en egenkapitalforrentning efter skat på 23,9 pct. Tryg har et langsigtet mål om en egenkapitalforrentning på 20 pct.
Analytikerne havde ifølge Ritzau Finans et konsensusestimat på 456 mio. kr.
Omkostningsprocenten stiger en smule fra 16,8 til 16,8 pct. - hvilket er det samme som ultimo 2011. Tryg har et langsigtet mål om en omkostningsprocent på 10 i 2020, men er på vej med mere kortsigtede mål for omkostningerne.
Tryg skifter langtsigtet nedskæringsplan ud i første halvår
Tryg combined ratio ender på 93,9 i første kvartal, hvilket er en markant fremgang i forhold til sidste års 96,1 i samme periode. Det er dog en smule højere end 93,5, som var den samlede tal for 2011. Combined ratio eksklusiv afløb var 98,5.
Tryg-chef Morten Hübbe kan glæde sig over, at combined ratio på erhvervskunder ender på 91,1. Tryg har haft svært ved at skabe lønsomhed på erhvervskunderne, men i første kvartal var det her, der blev tjent flest penge.
Til gengæld taber Tryg stadig penge i Sverige og Finland. Det forsikringstekniske regnskab blev et minus på 23 mio. kr. svarende til en combined ratio på 106,2. Det er dårligere end både Q1 2011 og helåret 2011.
Tryg meddelte ved årsregnkskabet, at man genovervejer strategien for Finland, hvilket kan ende med et salg eller en ny distribution. Morten Hübbe slog dog fast, at man holder fast i Sverige på trods af svigtende resultater.
Tryg stopper stort IT-projekt i Finland
Tryg: Industrikunder når ikke indtjeningsmål
Ved årsregnskabet sagde topchefen, at nye omkostningsmål var på vej. De ventes at være klar i andet kvartal, skriver Tryg.
"En lav omkostningsprocent er en meget væsentlig konkurrenceparameter, og derfor har Tryg besluttet at iværksætte et program, som skal sikre en reduktion i omkostningsniveauet. Tilsvarende er der iværksat mange initiativer, som skal sikre, at skadeudgifter reduceres gennem yderligere udnyttelse af Trygs indkøbskraft og effektivisering af processer i forbindelse med skadebehandling. Den samlede plan for både reduktion af omkostninger og skadeudgifter vil blive offentliggjort i 2. kvartal 2012 og vil indeholde konkrete milepæle med tilhørende målsætninger," skriver Tryg.
Morten Hübbe har tidligere sagt, at han ikke udelukker fyringer, selv om det skal ses som sidste udvej. Der er iværksat planer for medarbejderreduktion i både Finland og afdelingen for koncernfinans.
Tryg skal blive bedre til thailandsk