FinansWatch

Investeringsdirektør: Demografien vil give os lavere afkast fremover

Børnene fra efterkrigstiden er gået på pension, og de nye generationer er langt mindre. Og det vil få synlige konsekvenser for de fremtidige investeringsafkast, siger Sampensions investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen til FinansWatch.

Babyboomerne – de store generationer, der blev født i årene efter Anden Verdenskrig – er gået på pension. De hører til blandt de første generationer i den vestlige verden, der gennem det meste af deres arbejdsliv har haft mulighed for at spare op til pensionisttilværelsen.

Det har gennem årtier været med til at drive priserne på aktie- og obligationskurser op. Men nu er deres pensioner i gang, og effekterne af dette kommer vi alle til at mærke i form af lavere investeringsafkast i de kommende år, forudser Sampensions investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen.

"Der har simpelthen været stor fundamental efterspørgsel, og det er et fælles karakteristikum for både Europa, USA, Kina og Japan. I en meget stor del af den udviklede verden - for ikke at sige næsten den hele – har demografien drevet aktivpriserne opad," siger Henrik Olejasz Larsen i et interview med FinansWatch.

Modvind til aktivpriserne

Derfor er vi nu nået til et vendepunkt, vurderer han.

”Det er jo ikke noget, der kommer fra et år til et andet. Men det er en medvind, vi har haft i flere årtier, som nu holder op og faktisk bliver erstattet af lidt modvind. Det er lidt forskelligt, hvornår det rammer. Men i løbet af de næste ti år er der mange lande, hvor pensionsformuerne begynder at skulle bruges,” siger Henrik Olejasz Larsen.

Det betyder, at der er aktiver, som skal sælges. Men samtidig vil der være en tendens til, at der ikke står lige så mange på spring til at købe dem, da de næste generationer på arbejdsmarkedet er mindre.

”Lige netop den cocktail kunne man godt frygte vil give tendensen med stadigt stigende aktivpriser lidt modvind, så de afkast, vi får over de næste ti år, vil være meget lavere, end hvad vi har været vant til,” siger Henrik Olejasz.

”Selvfølgelig bliver de næste generationer rigere end dem, der har sparet op. Det hjælper selvfølgelig lidt. Men det er ikke helt samme niveau af medvind, som vi har haft,” tilføjer han.

Kompensation for værditab under krisen

For pensionsselskaberne kan det godt gå hen at blive en udfordring at få opsparerne til at forstå, at det bliver svært at opretholde de seneste årtiers høje afkast. Særligt fordi de seneste år slet ikke har givet noget forvarsel om, hvad der venter forude.

"Vi har haft denne lange periode fra 2009, hvor tingene bare er gået op efter finanskrisen. Folk tror måske, at det er den normale situation, men jeg tror, at det i høj grad har været en kompensation for de store værditab, vi havde under finanskrisen," siger Henrik Olejasz Larsen.

I perioden siden 2009 har opsparere i alderen 40-55 år med årlige pensionsindbetalinger på 30-80.000 kr. opnået årlige afkast på 9-10 pct. i markedsrenteprodukter hos flere af landets pensionsselskaber.

”Det er ikke et udtryk for, at vi generelt kan forvente at få 5-10 pct. i afkast om året. Det er højst usandsynligt, at vi kan opnå det fremadrettet i gennemsnit,” vurderer Henrik Olejasz Larsen.

Nogle få procent

Hvor forventer du, at afkastene kommer til at ligge?

"På nogle få pct. Og så er inflationen jo heldigvis lav lige pt.," siger han.

Men inflationen kan godt stige fremadrettet, vurderer Sampensions investeringsdirektør.

"I takt med at arbejdsmarkederne strammer til, kan der jo godt ligge lidt inflation og vente. Jeg tror ikke, at det kommer lige de første par år. Men hvis arbejdsløsheden bliver ved med at være så lav, som den er i Danmark og i Tyskland, så skulle det være mærkeligt, hvis lønmodtagere og fagforeninger ikke begynder at kræve lidt mere," siger han.

Han hæfter sig ved, at lønstigningerne, der typisk spiller en væsentlig rolle i forhold til inflationen, har været forholdsvis moderate ved de seneste overenskomstforhandlinger, særligt set i lyset af den høje beskæftigelse.

"Min fortolkning af det er, at den spiral fra lønninger ind i priser bevæger sig meget, meget langsomt. Men når den så først bevæger, som den gjorde i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne, så er det også ret svært og pinefuldt at få den stoppet igen," siger Henrik Olejasz Larsen.

"Der er ikke nogen lige nu, som har nogen som helst intention om at stoppe inflationen. Hverken den amerikanske eller europæiske centralbank eller politikerne. Ingen har lyst til at stoppe dette her for tidligt,"tilføjer han.

Længere på arbejdsmarkedet

Hvis udsigten til lavere investeringsafkast holder stik, så betyder det, at der skal sættes flere penge ind på opsparingen. Der er to måder at spare mere op på. Enten ved at øge indbetalingerne eller ved at udskyde pensionsalderen - noget som politikerne allerede har taget fat på som følge af, at vi også lever længere og dermed har behov for større opsparinger.

"Ved at blive længere på arbejdsmarkedet er der en slags dobbelteffekt, for det første fordi du tjener penge i flere år, og for det andet er der færre år, hvor du har brug for penge. Så det betyder ret meget, om du bliver et år ekstra på arbejdsmarkedet," siger Henrik Olejasz Larsen.

I dag kan danskere født efter 1963 forvente at gå på pension, efter de er fyldt 68, mens folk, der er født før udgangen af 1953, kan stoppe på arbejdsmarkedet som 65-årige.

Du kan skrive dig op til FinansWatchs ugentlige, gratis og uforpligtende nyhedsbrev om kapitalforvaltning her

 

Forsiden lige nu

Seneste Sampension

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere