FinansWatch

Regnskab: Stærk lønsomhed hos Gjensidige i fjerde kvartal

Norske Gjensidige skar et halvt pct.point af sin combined ratio i fjerde kvartal, så nøgletallet landede på 84 pct. Samtidig har selskabet haft toplinjevækst i samme periode. (opdateret)

Det norske forsikringsselskab Gjensidige, der også har forretning i Danmark, oplevede fremgang på både top- og bundlinje i fjerde kvartal. Præmieindbetalingerne fra forsikring steg til 5.5 mia. norske kr. fra 5,2 mia. norske kr. året før, og det samlede forsikringstekniske resultat steg til 879,2 mio. norske kr. fra 807 mio. norske kr.

"Vi er godt tilfredse med den gode udvikling gennem hele 2015 og en stærk afslutning på året. Det er specielt glædeligt, at også kundetilfredsheden har udviklet sig positivt i samme periode og har nået et rekordhøjt niveau," siger koncernchef Helge Leiro Baasted i en pressemeddelelse.

Af regnskabet fremgår det, at fremgangen i det forsikringstekniske resultat dels skyldtes, at præmieindbetalingerne voksede i løbet af året, men også udviklingen i skadesanmeldelser har udviklet sig positivt for selskabet.

Gjensidige var tæt på at fordoble afkastet fra sin investeringsportefølje i fjerde kvartal, da det lød på 610,8 mio. norske kr., hvilket kan sammenlignes med 367,3 mio. norske kr. året før.

Det har givet et resultat før skat på 1,5 mia. norske kr. mod 1,2 mia. norske kr. i fjerde kvartal af 2014, og den forbedrede lønsomhed kan også ses i nøgletallet combined ratio, der viser forholdet mellem driftsomkostningerne og udgifterne til erstatninger mod præmieindtægterne.

Combined ratio faldt til 84,0 i fjerde kvartal sidste år mod 84,5 året før, og jo lavere combined ratio er, jo mere lønsom er forsikringsselskabet.

Forsiden lige nu

Kendt Nordea-analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Forsikring

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere