lørdag 25. maj 2013
Camphausen.jpg
Log ind Opret login

Dansker får tung post i front for 1,5 millioner ansatte

Af KASPER KRONENBERG
Offentliggjort 28.06.12 kl. 10:27

En dansker er blevet udpeget til prestigefyldt post blandt de finansansatte i Europa, hvor han skal repræsentere mere end 1,5 millioner medarbejdere.

Næstformanden i Finansforbundet siden 2004, Michael Budolfsen, er blevet udpeget til at være ny vicepræsident for UNI Europa Finance, der repræsenterer 100 forbund indenfor den finansielle sektor. Det skriver Finansforbundet i en pressemeddelelse.

’Jeg er glad for udnævnelsen, som er en god platform for det internationale arbejde for at skabe rammerne for vores sektor. Den finansielle sektor agerer globalt, og vilkårene for de danske virksomheder og medarbejdere bliver i allerhøjeste grad også udstukket på europæisk niveau. Derfor er det vigtigt at sidde med ved bordet – ikke mindst nu, hvor vi oplever et EU, der agerer i flere hastigheder, når der eksempelvis tales bankunion. Min nye post giver både NFU og Finansforbundet en enestående mulighed for at sætte en nordisk orienteret dagsorden for den vej, vi ønsker UNI Europa Finance-arbejdet skal gå”, siger den 49-årige Michael Budolfsen ifølge pressemeddelelsen.

Uni Europa Finance fører formaliseret social dialog med de europæiske bankarbejdsgivere, bl.a. European Banking Federation, og har etableret Europæiske samarbejdsudvalg i omkring 50 tværnationale finansielle selskaber.

UNI Europa Finance arbejder desuden bl.a. med whistleblowing, salg og rådgivning, skyggebanksystemet, finansiel beskatning, SIFI og finansielt tilsyn. UNI Finance har officielt foretræde for G20 og løbende dialog med IMF, Verdensbanken samt Financial Stability Board. Sidstnævnte er udpeget af G20 til bl.a. at holde opsyn med den globale finansielle stabilitet og de store systemisk vigtige finansielle institutioner.


Nyhedsbrevetilmeld
Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Mest læste profilerblå pil finanswatch logo
Forsiden lige nu blå pil finanswatch logo
Del artiklen



Nyhedsbreve tilmeld nyhedsbrev

Modtag gratis FinansWatchs nyhedsbreve
Søg søg
Søg i alle FinansWatch artikler

FinansWatch - Store Regnegade 12, 2. tv., 1100 København K - Tlf: +45 33 30 83 83 - E-mail: finanswatch@finanswatch.dk - Copyright © JP/Politikens Hus 2010